Paris er et vidunderligt rejsemål, og der er ingen bedre måde at nyde ferien end ved at vælge et godt hotel. Det vrimler med hoteller i Paris, men de er ikke alle lige gode. Hvis du mangler anbefalinger, så nævner vi vores tre favoritter her!
Når du skal finde hotel i Paris, handler det nemlig mest af alt om beliggenhed, værelseskvalitet, faciliteter, service og pris. Vi har erfaring med hotellerne i byen, og derfor får du nogle forslag herunder. Lige fra byens fineste luksushotel til nogle centrale hoteller med okay priser.
Femstjernet hotel i Paris
Hotel Plaza Athénée – Book her
Paris er en by med mange luksushoteller, så hvis du ønsker en oplevelse i særklasse, er der nok at vælge imellem. Vores favorit – og det allermest anerkendt hotel i Paris – er Hotel Plaza Athénée.
Det er et eksklusivt hotel i klassisk stil, som ligger i det 8. arrondissement tæt på Champs-Elysees.
Udover ufatteligt flotte og charmerende værelser, er der service i topklasse og adgang til flere nyttige faciliteter. Udenfor er hotellet dekoreret med flotte blomster, og receptionen har den måske flotte indretning af alle hoteller i byen. Værelserne er der også gjort meget ud af – de har en majestætisk stil med dyre møbler, og hver eneste detalje er på plads.
Takket være den gode beliggenhed er der også et hav af fornemme caféer lige i nærheden. Du har heller aldrig langt til de vigtigste attraktioner. I receptionen kan de hjælpe dig med at booke billetter til stort set alle aktiviteter i byen.
Vær opmærksom på at hotellet er DYRT. Meget dyrt. Priserne starter ved 20.000 kroner pr. nat. Det er ikke et hotel for alle, men det er Paris’ bedste hotel og værd at overveje hvis du altid har drømt om en oplevelse i absolut verdensklasse.
Et andet godt femstjernet hotel vi anbefaler er Hotel d’Aubusson (book her). Det er væsentligt billigere og derfor en mulighed, hvis du stadig ønsker en fornem oplevelse, men ikke nødvendigvis ønsker at bo hos byens dyreste hotel.
Hotel i Paris med udsigt til Eiffeltårnet
Hotel La Comtesse – Book her
Eiffeltårnet er en af de absolut vigtigste attraktioner i Paris. Mange drømmer ikke bare om at komme op i Eiffeltårnet, men også om at kunne stå op til udsigten af det ikoniske tårn.
Der ligger flere fine hoteller omkring Eiffeltårnet i det område der hedder det 7. arrondissement. Vores favorit er Hotel La Comtesse som ligger et par hundrede meter sydøst for tårnet, og som derfor giver en perfekt udsigt til det.
La Comtesse er et firestjernet hotel, som har en lidt sjov stil. Selve bygningen er velpyntet og dekoreret, hvilket man nemt kan se i receptionen, men også på døre, vægge og loft inde i selve værelserne. Møblerne er dog ret moderne, især sengene, hvilket de nok har valg for at skabe god komfort til gæsterne.
Der er direkte udsigt til Eiffeltårnet fra de fleste værelser, når du kigger ud af vinduet eller går ud på balkonen. Fra den søde gårdhave ude foran hotellet er der også udsigt til Eiffeltårnet. Det tager 10-15 minutter at gå fra hotellet til tårnet. Der er også andre fine seværdigheder i nærheden, og metrostationen École Militaire er kun meget få skridt væk.
Centralt hotel i Paris
Hotel Europe Saint-Severin – Book her
Paris er en massiv by, så det er vigtigt at finde central overnatning, hvis du rejser dertil for at opleve de primære attraktioner. Heldigvis er der mange centrale hoteller i Paris at vælge imellem, og et af de bedste er Hotel Europe Saint-Severin.
Hotellet ligger i Latinerkvarteret, lige ved Seinen, og med gåafstand til både Notre Dame, Louvre og Place Vendome. Vil du besøge Eiffel-tårnet og andre seværdigheder, som ligger lidt længere væk, kan du tage metroen eller finde en taxi.
Selve hotellet er ret populært, men faktisk ikke super dyrt. I lavsæsonen starter priserne omkring 1.300 kroner pr. nat. Det bliver selvfølgelig dyrere i højsæsonen, især i juli og august, men ikke desto mindre er det billigere end mange andre luksushoteller i centrum.
Stilen er som du ville forvente af et klassisk pariserhotel. Værelserne har en traditionel stil – mange af dem har balkon, de er flot møblerede, og selvom det kniber lidt med plads, er det et meget charmerende hotel, som er ideelt for dig der vil være tæt på alt det vigtigste i centrum af Paris.
Sådan søger du selv efter flere hoteller
Udover vores 3 anbefalinger er der selvfølgelig også flere hoteller i Paris, der er værd at overveje. Hvis du selv ønsker at søge efter flere muligheder, har vi et par gode råd:
- Find det rette område. Vores guide til hvor man skal bo i Paris kan hjælpe dig på vej
- Tjek hotellets gennemsnitskarakter. Vælg et sted med gode anmeldelser (gerne over 8 ud af 10)
- Overvej om hotellet passer til dig. Kig på billederne: Er det den stil, du går efter?
En ferie til Paris skal trods alt være en god oplevelse. Så hotelvalget er vigtigt. Igen, du kan vælge et af vores tre anbefalede hoteller, hvis du vil være helt sikker på at bo et godt sted. Og hvis du selv vil søge efter flere muligheder, så prioriter først og fremmest området, hotellets vurdering og den visuelle stil. Hvis de ting alle stemmer, er der gode chancer for, at du får en rigtig god ferie.
Hvad koster det at overnatte i Paris?
Hvad koster et hotel i Paris egentlig? Det er generelt en dyr by at besøge – Berlingske skrev tilbage i 2021 at det var den næstdyreste i verden – så priserne er højere end i de fleste andre rejsebyer.
Men priserne kan variere meget. De billigste hoteller ligger omkring 300 kroner i udkanten af bycentrum og de dyreste omkring 60.000 kroner for suites hos femstjernede hoteller.
Gennemsnitsprisen ligger typisk omkring 2.000 kroner pr. nat, men kan variere ud fra sæson – nogle gange højere, nogle gange lavere.
Hvis du planlægger en rejse med fuld fokus på Paris, og med henblik på at nyde turen så meget som muligt, så betaler det sig at vælge et godt hotel – også hvis det er lidt dyrere end gennemsnittet. Paris er trods alt en luksusdestination, og hellere betale lidt ekstra for et godt hotel og virkelig have en god oplevelse, frem for at spare lidt og få et dårligere indtryk.
Men hvis du er på en længere rundrejse i Frankrig eller endda i Europa, så giver det måske mening at spare og vælge et af de billigere hoteller i Paris, da budgettet jo skal strækkes ud. I så fald kan du også overveje at hostel, hvilket i øvrigt er en god mulighed for at møde andre rejsende. Hostels er noget billigere end hoteller og prisen er typisk omkring 200 kroner per overnatning.
Afrunding
Det er vigtigt at finde et godt hotel i Paris hvis du ønsker den bedst mulige oplevelse i byen.
Vores tre anbefalinger er:
- Hotel Plaza Athénée hvis du vil bo på det bedste luksushotel
- Hotel La Comtesse hvis du vil have udsigt mod Eiffeltårnet
- Hotel Europe Saint-Severin hvis du ønsker et hotel i centrum af Paris til en fair pris
Såfremt du selv vil kigge på flere muligheder, så anbefaler vi Hotels.com der har et rigtigt stort udvalg af gode hoteller i Paris. De har gjort det nemt at booke, og de har et fordelsprogram hvor du kan optjene ekstra overnatninger, når du reserverer gennem dem.
Du er også velkommen til at læse vores øvrige artikler om Paris og de andre franske destinationer – kig lidt rundt på siden og se om du finder nogle nyttige tips!